Sagte vender hun Hovedet halfft
Lyddende fjćrnt til Ord som bli'r talt
Et Stćd under Bakken, om Hiertets Vee
"Sola gaar bak Aase ned
Skuggan' bli saa lange
Natte kjem snart atteved
Teke meg i Fange"
De Taaren dend fulgte hendes Savn
Een Lćngsel hiem til siine
Hun vilde saa gierne hafve dem i siin Favn
Sorrigen sadte Rood i navnlřs Piine
Hun graader
Hun falmer
Hun seer ey paa Nattesti
Hun falder i Sofn paa Moseseng
Oc aldting tier
Saa dćcker et Mulm
Hendes Drřmmers Stier
